Isfuglen - mere end 15 år i Frøs
 

Da vi i efter 17 år med det fælles sparekasse s-logo, ønskede at gå nye veje, faldt valget på den karakteristiske lille isfugl.

Vidste du det om isfuglen?

Den er en eksotisk fugl, der stammer fra Nordafrika. Den har herfra bredt sig op igennem Europa, og har de seneste ca. 100 år også været at finde i Danmark. Den er klædt i en flot blå- og rødlig fjerdragt ? en ren symfoni af farver, der får den lille fugl til at ligne en flyvende ædelsten.

På vores breddegrader bygger den rede dybt inde i åskrænter og lægger her 5-7 hvide æg. Isfugleparret får op til 2 hold unger i løbet af en sæson. Rugetiden varer ca. 20 dage. De ny udklækkede er ganske små, lyserøde og helt nøgne, men allerede efter en uges tid begynder de at få fjer. Isfugleforældrene fodrer dem med små fisk, som de fanger ved i et splitsekund at styrtdykke ned i vandet efter byttet. Fodringen foregår, som alt andet isfugle foretager sig, i et meget højt tempo. Isfugleungerne udvikler sig hurtigt og får en meget flot fjerdragt. Efter ca. 1 måned er den flyvefærdig ? det er en stor dag i isfugleungens liv. For første gang på egne vinger begiver den sig ud i den store verden.

Et stærkt symbol for Frøs

Isfuglen er lille og vågen, lynhurtig og altid i bevægelse. Den arbejder hårdt for føden dagen lang og kan hurtigt skifte kurs. Den ligner på mange måder Frøs. Hos os er du ikke en lille brik i et stort spil. Her er stor beslutningsdygtighed lokalt, så du kan få et hurtigt svar, der holder. Vi ønsker at gå imod strømmen og skabe sund udvikling, hvor det er muligt. Derfor går vi altid den vej, der virker rigtig for vores kunder og os ? og vi arbejder hårdt for at skabe de gode resultater.
Isfuglen har nu siden år 2000 været et stærkt symbol på Frøs´ øgede konkurrence kraft, og du kan bl.a. altid finde den i vores logo, hvor stregen i ø´et er en stiliseret isfugl i opadstræbende flugt.