![]() |
|
| Tolagsbelåning er nu indført for nye realkreditlån | |
| Den 25. juni indførte Totalkredit tolagsbelåning for at sikre et stabilt dansk realkreditsystem. Det gør samtidig valget af lån nemmere og hjælper boligejerne med at spare op i boligen. | |
Udbuddet af boliglån er stort, og for mange kan det virke uoverskueligt at finde ud af, hvilken af de mange forskellige låntyper der er det rigtige for dem. Med tolagsbelåning introducerer Totalkredit fem realkreditpakker, der passer til boligejeres forskellige behov og ønsker. Man har stadig mulighed for at vælge mellem fast og variabel rente, men man har også mulighed for at vælge en pakke, hvor man kombinerer låntyperne i top- og grundlån. Se de nye realkreditpakker her
| |
Hvad er tolagsbelåning Der bliver ikke indført nye låntyper eller ændret i det realkreditsystem, som du kender i dag. Lånene sammensættes blot på en ny måde, for at skabe en ekstra sikkerhed. Skal du låne op til 80% af boligens værdi, så vil du i stedet for ét lån fremover have to realkreditlån. Det ene lån går fra 0-60% af boligens værdi og det andet går fra 60-80% af boligens værdi. De sidste 20% finansierer du enten selv eller i Frøs. En anden forskel fra i dag er, at du vil opleve, at der er færre låntyper i den del, der udgør belåningen fra 60-80% og du skal afdrage på det lån, der ligger i den øverste del. Det betyder også, at du begynder at spare mere op i din samlede privatøkonomi. |
![]() |
Hvem er omfattet af tolagsbelåning
Rentetilpasning Har du rentetilpasningslån eller lån med renteloft, skal du fortsat rentetilpasse, som du kender det i dag. Det betyder, at du ikke omfattes af reglerne for tolagslån. Her vil dit lån fortsætte, som du kender det i dag. Omlægger du dit rentetilpasningslån eller lån med renteloft og går din samlede realkreditbelåning ud over 60% af boligens værdi, så skal du omlægge til et tolagslån. |
|
| Kontakt din rådgiver | |
| TotalKredit | |
| Tilbage | |

