|
Her kan du læse Bo Spellerbergs personlige
oplevelser fra OL 2008 i
Beijing.
Igen i år er der mulighed
for at følge Bo Spellerbergs oplevelser og
gribende beretninger fra hans professionelle
håndboldliv.
Som altid har
du
mulighed for at stille spørgsmål direkte til Bo,
og du kan desuden læse alle de andre spændende
ting, Bo bliver spurgt om.
|
 |
|
|
|
|
|
Sidste kamp -
Korea |
|
|
|
Placeringskamp
Rusland |
|
|
|
Nederlag Kroatien |
|
|
|
Tyskland |
|
|
|
Island |
|
|
|
Sejr Rusland |
|
|
|
Nederlag Korea |
|
|
|
Egypten +
Knudsen |
|
|
|
Åbning |
|
|
|
Træningskamp + udflugt |
|
|
|
Ankomst |
|
|
|
Afrejse |
|
|
|
Lalandia
2. uge |
|
|
|
Lalandia 1. uge |
|
|
|
Optakt |
|
|
|
OL optakt
Velkommen endnu engang til mit lille blogunivers på internettet. Selve
opbygningen af bloggen med indlæg og svaren på spørgsmål fungerer som
under de sidste par slutrunder. Den observante beskuer, som har læst med
før, vil derimod hurtigt se at alt ikke er som det plejer. Årsagen er at
OL er total reklamefri (på nær de officielle OL Sponsorer)! Det gælder
både vores spilletrøjer, atleternes mulighed for at deltage i
reklamekampagner under OL, samt altså også beliggenheden og udseendet af
min blog. Det har ikke før været tilladt at blogge fra OL og det er derfor
et nyt tiltag med endvidere nye regler... Må jeg feks. Skrive at jeg
syntes Kenneth Carlsen(Træner for Wozniacki) har en dårlig hår dag'???
Tja, det vil jeg komme nærmere ind på i et senere indlæg. En lille ekstra
feature bliver at bloggen i de kommende uger bliver supleret op med lidt
billeder. Dvs. af den slags billeder OL reglerne tillader;-)
I skrivende stund venter forude 14 dage på
Lalandia med to afsluttende kampe mod Sverige. Vi har allerede været
igennem 2 ugers træning i henholdsvis Fåborg og Århus. Specielt Fåborg
opholdet var godt og en stor tak skal lyde til Claus herfra. Århus
opholdet rundede vi af med to gange afklapsning til Egypten. I øvrigt
vores første modstander til OL, så forhåbentlig for de høvl igen;-)
Vi Skrives
Bo
|

|
|
|
Lalandia 1. uge
For 4 år i træk er
vi så på Lalandia i Juli måned. Denne gang under
lidt andre præmisser da der er et OL i vente. Vi
er derfor samlet i 14 dage, hvor vi får besøg af
vores familier de sidste 7.
Værd at berette
for den første uge er en helt masse træning...
Også lidt træning. De fleste af dagene med 2
træninger og enkelte med 1. Mikset mellem løb,
styrke og håndbold har også været fint så vi kan
ramme en form top under OL. Thue Kvorning fra
Team Danmark har været supervisor på vores
fysiske træning. Et klip med Tue og vores
træning kan ses på nedenstående link:
http://www.dif.dk/OL2008/Forside/OL%20Update/Indslag/Agility%20træning.aspx
Udover træning har
der også været tid til andre ting. Vi har haft
vores årlige ”Games” hvor vi kæmper husene i
mellem. Vi bor i 4 huse af 5 mand. Der blev
dystet i disciplinerne: Golf, hvor alle
skiftedes til at slå, beach volley, basket
straffe og fodbold. Det meste foregik om
lørdagen med et meget omskiftende vejr. For at
sige det mildt så dalede intensiteten og
begejstringen efterhånden som vejret. Præmien
var endnu engang en omgang forkælling af
hovedbund mm. af tre lokale frisører.
Vinderhuset blev: Thorsten, Mogensen, Lars C,
Lindberg, Mikkel H. Lørdag aften blev sluttet af
med en sketch ala 90 års fødselsdagen. De
tidligere år har det været spillerne som stod
for underholdningen og lederne havde derfor
besluttet at det var deses tur i år. I løbet af
ugen blev der også tid til et besøg af Nykøbing
Falster revyen, som bestemt er et besøg hver.
Specielt den store multikunstner og entertainer
Henning, som lovede at optræde ved en evt.
olympisk guld fest.
Vi skrives
Bo
|



|
|
|
Lalandia 2.
uge
Anden uge af
Lalandia var meget utraditionel i forhold til
tidligere træningslejre med landsholdet. Vi fik
nemlig besøg af vores familier. Dvs.
koner/kærester og børn. Der var booket en masse
nye hytter og alt efter hvor mange børn man
havde, fik man en tilsvarende hytte. Kun
”single” drengene + forstærkninger blev boende i
en af de luksus hytter vi hidtil havde haft.
Udover at vi
skulle flytte hytter var den eneste ændring at
vi nu selv skulle sørge for mad... (Eller vores
kærester skulle:-) Træningsmængden forblev
nogenlunde det samme og det var måske en anelse
hårdere for de herrer, der i denne uge også
skulle passe deres børn mm. Mit eget ”barn” var
heldigvis nem at have med at gøre:-)
Da alle familierne
var samlet var der forskellige sammenkomster om
aftenen på kryds og tværs. Tirsdag var alle
inviteret på grill af DHF med tryl og
ballonbøjning fra Niels Plys. Til en anden gang
bør Niels Plys forbydes at lave ballonsværd...
Eller i hvert fald også lave et til mig! Man
skal jo kunne forsvare sig. Efter middagen havde
Lalandia stillet badelandet til rådighed kun til
os. Så alle der havde lyst fik, muligheden for
at boltre sig i div. vand aktiviteter. En stor
tak til dem som hjalp mig igennem de forskellige
vandrutsjebaner.
Onsdag aften var
spansk inspireret og Lasse B havde medbragt det
helt store paella udstyr. Så vi var en stor del
der mæskede os i den spanske nationalret. Det
var så godt at han blev opfordret til at gøre
det igen om fredagen. Måske han har en karriere
der efter håndbolden... Han kunne også tage et
kursus hos Niels Plys og blive omrejsende paella
kok/ballonbøjer!
For andet år i
træk skulle jeg så fylde år på Lalandia. I år
heldigvis med selskab af Louise og det blev
derfor også til lidt gaver. I anledning af min
fødselsdag havde min yndige og altid bedårende
kæreste i samarbejde med Nødde's lige så
bedårende kæreste Rikke bagt kager. Dem fik vi
akkompagneret med fødselsdagssang efter nummer
to træning. En dag der i øvrigt bød på test med
før omtalte Thue og Team Danmark. Fredag stod så
endnu indgang i Paelleakokken/ballonbøjeren
Lasse B´s tegn. Jeg tænkte at jeg selv ville
bidrage lidt og fik derfor overtalt de
tilstedeværende børn til at se HF Bo´s
trylleshow... Det gav endda den bonus at jeg
også selv lærte et par nye tricks hen af
aftenen.
Hele Lalandia
forløbet sluttede vi af med 2 kampe mod Sverige
i Roskilde og Brøndby. To kampe vi begge vinder
uden for alvor at være under pres. Efter 14
dages træning i benene syntes jeg vi slap rigtig
godt fra det. Forhåbentlig varer det ved.
Vi Skrives
Bo
|
|
|
Afrejse
Så er det tid til
afrejse og det sidste pakkeri. Langt det meste
der skal pakkes er tøjet fra OL kollektionen. OL
kollektionen er det tøj som alle danske
deltagere og ledere benytter. Det er også det
tøj som SKAL benyttes og det er derfor
formålsløst at medbringe eget tøj. Der er nu små
forskelle på dame og herre tøjet. Kender af gode
grunde ikke de nærmere detaljer her, men kan
ikke forestille mig de har fået udleveret
jakkesæt.. Undtagelsesvis må de enkelte forbund
under træning og kampe benytte egne mærker. Der
har vi Puma´s særlige OL kollektion hvor
logoerne er mindre og uden andre reklamer.
Udover OL tøjet har jeg medbragt div. Elektronik
samt en masse bøger.
Vi flyver i dag
søndag fra Kastrup kl. lidt i 21 og turen skulle
tage ca 9 timer. Vi lander så omkring 12
kinesisk tid. Eneste der reelt er på programmet
efter er en let løbetur for at få den værste
stivhed efter turen ud af kroppen.
Tilbage i dag
inden afgang er et enkelt løbepas. Det er 4 x 1½
minut og er lige til at overskue. Nedenfor
kommer en liste over OL kollektionen, i hvert
fald det jeg har fået. Jeg tror jeg har fået det
meste med på listen, selvom det ikke er alt jeg
medbringer.. Derudover får vi træningstøj mm.
derovre:
Badesandaler,
Sandaler, Sneakers,
Løbesko, Pæne
sko, Drikkedunk
plast, Drikkedunk termo,
Slips, Keyhanger,
Kreditkortholder,
2 bælter, Toilettaske,
2 kasketter, Div
Pins, Bæltetaske,
Sportstaske, Stor
taske, Kuffert,
Rygsæk, 5 Skjorter,
Parade dragt,
Træningsdragt, Jakkesæt,
2 par sokker.... De har lovet os flere i
Kina, Cowboybukser...
Mine nåede ikke frem,
Cowboy knickers,Knickers,
Lærredsbukser, 20
t-shirts, 3 langærmede
t-shirts, 7 Polo Shirts,
4 Sweatere,
Badeshorts, 2 par alt for
små shorts(modellen), 2
t-shirts uden ærmer,
Badeshorts, Svedbånd
Vi Skrives
Bo
|
 |
|
|
Ankomst
Så er vi ankommet
og har været de første par dage i OL-Byen.
OL-byen består af en masse nybyggede lejligheds
komplekser, samt flere kæmpe telte og mindre
bygninger med forskellige faciliteter. Et af de
store telte er rummer spiseplads til 5000. Et
andet har kombineret styrkecenter og
fritidsaktiviteter. De mindre bygninger
indeholder forskellige ting såsom PC rum, vask
mm. Alle bygninger har fuld aircondition og man
kan visse steder i spiseteltet endda sidde og
fryse. Specielt når man kommer udefra med 30
grader og høj luftfugtighed.
Størstedelen af
det danske hold bor i et hus/opgang. Vi er alle
blevet indlogeret på en etage med 3 lejligheder.
Lejlighederne varierer lidt i størrelse. Vores
har tre værelser, en stue og to badeværelser.
Min værelses makker Lasse B og jeg har så
trukket nitten og fået skod værelset. Det er
klart det mindste og er udstyret med 2 glasdøre
ind til opholdsrummet. Opholdsrummet består af
et spisebord + 4 stole, fjernsyn og køleskab.
Desværre ingen sofaer eller behagelige stole. Vi
har endda forhørt os om vi selv måtte købe en
sofa, men det har indtil videre ikke været
tilladt/muligt. Det næstbedste værelse er så
lidt større og har en reel dør. Her bor Nødde og
Hans. Vi to værelser deler så det mindste
toilet, hvor det også er muligt at tage et bad.
Hvilket ikke kan lade sig gøre uden at gøre alt
vådt. Det sidste værelse er så lang det største.
Det har et lille ekstrarum og kæmpetoilet. Der
er endda to brusere, så både Søndergaard og
Klaus Hørlykke kan bade samtidigt, uden at gøre
alt andet vådt. Efter sigende skulle alle
lejlighederne være solgt efter OL og med det for
øje er de sikkert fine! Men til at huse os
kræver det ikke mange overvejelser for at finde
på bedre løsninger. Vi har som rosinen i pølse
enden heller ikke internet i lejligheden, selvom
der er stik. For at benytte det må vi gå i
stueetagen, hvor OL staben holder til. Det
fungerer så også fint og er ganske hyggeligt.
Det er også i stueetagen at behandler teamet
holder til.
Efter indlogering
var der frokost i teltet og herefter en kort
stroppetur for at få benene i gang efter rejsen.
Mere var der ikke på programmet og folk trængte
til at hvile. I samme ånd var næste dags
formiddags program givet frit og folk skulle som
minimum spise frokost kl. 12. Nødde og jeg
valgte at spise ved 9-tiden og derefter snuppe
en let omgang styrketræning. Aften bød på en
herlig bustur frem og tilbage fra træning.
Heldigvis sidste gang vi træner over 1 time væk.
Vi Skrives
Bo
|
|
|
|
Træningskamp + udflugt (6-7)
Onsdag morgen var
vi et par stykker der brugte på en lille
shoppetur til et lokalt indkøbscenter. Lasse's
ene taske kom aldrig med flyveren og derfor var
rene underbukser efterhånden ved at være
påkrævet. Udover det købte både Lasse og jeg nye
badesandaler(klip klappere), da dem vi har fået
udleveret er de dårligste jeg nogensinde har
haft på. I samme sætning må jeg hellere sige at
resten af tøjet er meget bedre. Jeg syntes
faktisk vi har langt de fedeste t-shirts mm.
blandt de deltagere jeg har set. Det jo
spændende om de andre lande også syntes det, men
en enkelt svensker har nu rost tøjet... Men de
svenskere har jo også altid set lidt op til
deres storebror Danmark:-)
Eftermiddagen blev
brugt til en træningskamp mod Frankrig til at
pudse kampformen af. Vi startede som lyn og
torden og spillede næsten ikke etableret
angrebsspil i 10 min. Dvs. kun rigtig godt
forsvar og kontra. Det viste sig derefter at
vores etablerede angrebsspil mod deres 6-0 ikke
var helt toptunet. Vi ender med at tabe rimeligt
klart. Ingen panik over det, vi fik en del ud af
kampen og lærte lidt mere om franskmændene.
Torsdag blev en
lang dag... Afgang til morgenmad 7.45 og
herefter udflugt til den forbudte by.
Koordination er altid svært og vi mødtes derfor
med vores guide et sted. For derefter at gå en ½
gang rundt om OL-byen for så at stå foran vores
lejlighedskompleks. Lidt rask motion gør vel
ikke noget.. Men luftfugtigheden gør altså de
fleste til små svedmonstre. Det begyndte
allerede at vise sig kort efter ankomst til den
himmelske fredsplads. Der gik ikke længe før de
fleste havde svedt igennem på ryggen. Ved
indgangen til den forbudte by var det så slemt
at en ”hvis” målmand havde sved piblende frem
fra albuerne. Vi fik travet det hele igennem
under kyndig vejledning af vores guide Ulla. Vi
havde ikke super meget tid, da vi var påkrævet
til en åbningsceremoni af den danske lejr kl. 13
i OL byen. På trods af at den forbudte by og
dens historie var meget interessant, var der
næsten jubelråb da vi igen trådte ind i den
nedkølede bus.
Ceremonien kl- 13
foregik sammen med 3 andre nation og bestod kort
og godt af 2 ting. Chef de mission skulle op og
hilse på borgmesteren fra OL Byen. Herefter blev
det danske flag hejst akkompagneret af
nationalmelodien. Med som æresgæst var også
kronprinsen som er her nede under OL. Til dem
der ikke lige følger med i det, så stiller han
op til den olympiske komite IOC! Ved sådanne
lejligheder har vi altid dresscode blandt det
udleverede tøj. Dvs. alle atleter, trænere og
forbundsfolk er ens. Pudsigt nok var der en der
ikke havde forstået det og dukkede op i en hvid.
Heldigvis ikke en håndboldspiller, men en der
gerne ville stå i midten på gruppefotoet:-)
Aftenen bød på 50
minutters træning i spillehallen og det var
vores eneste træning i hallen inden Søndag.
I dag fredag havde
vi en let omgang løb og styrketræning her til
formiddag. Senere er der indmarch hvor
størstedelen af det danske OL hold deltager.
Efter planen kommer vi til at gå ind 21.30
kinesisk tid og der bliver afgang fra OL byen
kl. 18.
Vi Skrives
Bo
|


|
|
|
Åbning
Åbningen blev stor
oplevelse. Jeg tror man kunne fornemme hjemme i
stuerne at det ikke er noget man prøver hver
dag. At gå ind på stadion foran så mange
mennesker var en fantastisk oplevelse. Samtidigt
er alle smilende, glade og entusiastiske. Så kan
ventetiden mm. være ret så ligegyldigt. Nu var
vi blandt de første der gik ind og det blev
derfor også til et par timers venten/kiggen
inden Kina kom ind. Heldigvis stod vi godt
placeret lige ved indgangen og kunne se landene
når de kom ind. For dem som ikke ville vente den
lange tid på at flammen mm. skulle tændes var
det også muligt at gå umiddelbart efter vores
egen indmarch. Vi var selv blevet bedt om ikke
at fotografere mm. i de ca. 40 sekunder vi er i
tv. Jeg syntes egentlig at det også godt kunne
kopieres til nogen af de andre nationer. Fra
vores placering kunne vi se flere rende
lalleglade rundt med både mobil og div.
Kameraer. Alt det er der rigeligt tid til efter
de 40 sek. og ville efter min mening se bedre ud
på tv. Jeg må desværre ikke bringe nogen
billeder fra begivenheden eller andre officielle
begivenheder. Der gælder som jeg før har omtalt
helt specielle regler under et OL.
Efter flammen blev
tændt på smukkeste vis var der endnu engang
folkevandring mod busserne. I betragtning af
hvor mange mennesker der var syntes jeg de løste
det logistiske problem meget godt. Vente og
transporttiden var i hvert fald overkommelig.
Efter hjemkomst og lidt godnat mad var klokken
blevet omkring 02.30 og det var vist på tide at
komme i seng.
Lørdag var der
naturligvis sove længe dag og første
programlagte punkt var frokost kl 12. resten af
dagen bestod af en video session, en træning og
aften måltid.
Vi Skrives
Bo
|
|
|
|
Ægypten +
Knudsen 10-11
Når man først
spiller kl. 20.45 er det nogle lange dage.
Specielt var det for Lasse og jeg efter som
vores aircondition anlæg var utæt og vi om
natten havde rykket madrasserne ind i stuen. Det
gik uden problemer og vi fik sovet det vi
skulle. Dagen derpå havde vi så håndværkere et
par timer og efter meget møjen og besvær var
problemet fikset. Det regner i hvert fald ikke
mere på vores værelse Vi havde håbet på en
penthouse i stedet, men fik desværre en masse
håndværkere. Som lille plaster på såret har vi
fået to fine brevåbnere. Det er i hvert fald det
jeg tror det er.
Aftenens kamp gik
vi indtil med en klar forventning at at vinde.
Det gik desværre ikke sådan og med de sidste par
minutter i hovedet skal vi være glade for det
ene point. Mange ting kan gøres bedre og flere
kan også spille niveauer højere. Forhåbentlig
kommer det i resten af turneringen. Nu er vi i
gang og ikke med et nederlag.
Kampen har
efterfølgende stået i skyggen af Knudsen
blindtarms betændelse. Mage til uheld under OL
skal man lede længe efter. Der er ikke en eneste
på holdet som ikke af berørt af hans uheldige
skæbne. At misse alle kampene pga. en det kan
vel kun beskrives som topmålet af uheldig
timing. Ligesom for alle os andre er dette OL
den indtil videre største sportslige oplevelse
uagtet det endelige resultat. Positivt er det at
alle omstændigheder omkring operationen er gået
super og det er kun et spørgsmål om tid før han
er tilbage på banen.
Nu er det så op
til os på holdet at komme videre uden Knudsen.
Hvordan det går for vi at se i de næste par
kampe. Det er helt sikkert at vi kommer til at
mangle nogle af hans kvaliteter. Vi kan så håbe
at nye vil blomstre frem og andre vil gå ind og
byde sig på. Her tænker jeg ikke kun på hans
afløser Nødde, men også resten af holdet der
enkeltvis må tage mere ansvar.
I dag mandag var
har også handlet meget om Knudsen og hvordan det
går. Enkelte har været på sygehuset og besøge
ham. Han er indlogeret under meget fine forhold
i en lejlighed klargjort til evt. OL deltagere.
Ellers har vi haft et kort møde med
kampevaluering, det videre forløb uden Knudsen
og at vi stadig har en lang slutrunde foran os.
På dagens træning var der lagt fokus på vores
angrebsåbninger mod Korea og forskellige nye
opstillinger. Efter træningen var der frokost
med besøg fra kronprinsen og prinsessen.
Slutteligt vandt Kasper N og undertegnede i
lotteriet og måtte gå med Ulrik til pressemøde.
Min værelses kammerat havde vundet en anden
lodtrækning og har her til aften været med
Kasper Hvidt ude at se badminton. Vi har ikke så
mange billetter til de forskellige begivenheder
og der trækkes derfor lod.
I morgen venter
Korea... De spiller offensivt og er meget
hurtige. Men det er egentlig ret ligegyldigt. De
skal have nogle tæsk.
Vi Skrives
Bo
|
|
|
|
Nederlag Korea
(13)
Tæsk fik de så desværre ikke. Vi spiller
egentlig en bedre kamp ind mod ægypterne, men
modstanden var også en tand bedre. Vi er ikke
endnu hvor vi bør være under en slutrunde.
Specielt kunne det ses af vores forsvars spil
mm. i anden halvleg. Udover vi ikke er skarpe
nok laver vi i løbet af kampene en masse
enkeltmands fejl som ikke hører sig til på dette
niveau. Dem skal vi have væk og så finde tilbage
til det rigtige fokus. Vi har heldigvis alle
chancer intakte i turneringen. Heldigvis spilles
håndbold som turnering og ikke ren knockout
system. Vi skal rejse os allerede mod russerne
for at det ikke ser helt sort ud. De har i de
seneste år ligget godt til os og vi har slået
dem i de afgørende kampe. Vi har også en stor
tro på at vi gør det igen, under forudsætning af
at vi kommer et gear op.
Dagen i dag er
blevet brugt til et kort evaluerings møde til at
få snakket tingene igennem. 50 minutters taktisk
træning. Her til aften havde vi for et par dage
siden planlagt hold middag. Det viste at være
lidt uheldigt da både vores badminton
herredouble og Caroline skulle i kamp på det
tidspunkt. Personligt ville jeg godt have været
en tur på tennis anlægget, hvor det også havde
været muligt at opleve sand kunst, i det Federer
spillede lige før Caroline. Caroline tabte
desværre så der bliver ikke mulighed for at
opleve hende igen. I stedet vil jeg se om der
bliver mulighed for at opleve den store
kunstner. I mit næste liv som tennistræner skal
alle spille som ham;-)
En ting går de
ikke ned på herovre... Frivillige hjælpere. Når
vi ankommer til kamp og træning fungerer det
hele (næsten) som en gigant udgave af det gamle
computerspil Lemmings. Et spil hvor man skal
styre sine lemminger hen til det rette sted. På
samme måde er det her... Det kan ikke lade sig
gøre at gå forkert. Hver gang man skal dreje
står der pænt en kineser og viser vej.
Næste gang jeg
skriver bliver det om en sejr... Andet vil ikke
være til at bære!
Vi skrives
Bo
|
|
|
|
Sejr Rusland
Ud af den blå luft blev det til 2 point til os.
Vi lever i turneringen og har alle muligheder
for at avancere til kvartfinalen. Stor tak til
Kaminen for at skyde over og derefter Mikkel H
for at fantastisk mål. Man kan ikke undgå at
føle lidt med russerne, de havde virkelig ikke
fortjent at tabe den kamp! Sådan er sport
heldigvis og denne gang gik det vores vej.
For at have
realistiske chancer i resten af turneringen er
vi nødt til at finde et noget bedre spil frem.
Næste opgave er islændingene som vi traditionelt
altid spiller uafgjort med. Spiller vi ikke
bedre ind mod russerne vil det da også være et
drømme resultat. De har hidtil spillet godt og
har kun tabt til Korea. Forhåbentlig bliver
Mikkels drømmemål et vendepunkt for os, så vi i
resten af turneringen kan byde på lidt bedre
bold. Vi fik en gratis chance mod russerne og nu
må det så være op til os at tage den.
I aften har vi
booket billetter til atletik og vi havde håbet
at skulle se Joachim B (Ikke boldsen) i
kuglestøds finalen. Desværre klarede han ikke
kravet og vi må heppe på han amerikanske
kammerat, der et par gange har gjort os selvskab
i spiseteltet.
Vi Skrives
Bo
|

|
|
|
Island
Der er gået lidt siden jeg sidst har skrevet,
men jeg har haft en del at se til. Først var der
kampen mod Island som kunne have sendt os videre
i turneringen. Vi leverer over det meste af
kampen flot angrebsspil, men det var i sidste
ende ikke nok. Dommerne fra vores broderland
valgte at tilkende dem et straffe til sidst og
vi måtte nøjes med uafgjort. Et resultat der
efter største sandsynlighed betød at vi skulle
have point mod tyskerne for ikke at ryge ud.
Trods den spillemæssige fremgang var humøret
derfor ikke i top.
Til kampen var ankommet en ny dansk delegation
med min kæreste og forældre. Med på samme tur
var Nødde's ditto, samt nogle venner fra
København. Så opbakningen fejlede ikke noget.
På hviledagen efter kampen tog Nødde og jeg +
kærester en tur på silkemarkedet for at shoppe
lidt. Her handles der tekstiler af en hver art
fra skræddersyede jakkesæt, underbukser og til
silke i metervarer. Nødde købte en masse, mens
jeg nøjedes med en enkelt blazer jakke.
Aftenen foregik sammen med familien i et
hyggeligt område omkring Trommetårnet. Området
består hovedsagligt af en stor sø/kanal
omkranset af barer og restauranter. På søen var
det muligt at leje flere forskellige slags både
til sejlads. Tror endda det var muligt at spise
på ude på nogen af dem. Herefter var det hjem og
slappe af til skæbnekampen mod tyskland.
Vi Skrives
Bo
|

|
|
|
Tyskland
Vi havde håbet på
at Korea ville banke Rusland så vores videre
deltagelse i turneringen var sikret inden
aftenens kamp. Desværre gik det omvendt og
koreanerne fik tæskene. Vi kunne derfor efter
aftenens kamp være ude af turneringen...
Heldigvis gik det ikke sådan. Vi fik for første
gang i turneringen forsvaret op at køre. Og da
Hvidt i de sidste 20 min. også fandt storspillet
frem kom sejren i hus. Forhåbentlig viser det at
vi er ved at have spillet os varme. Vi er nu
også nødt til at være brandvarme da Kroatien
venter i kvartfinalen. Vi har de sidste par
gange haft taget på dem i afgørende kampe og
ikke mindst EM finalen. Jeg tror nu ikke vi kan
bruge det til så meget i denne omgang, da OL har
en anden betydning. Kroaterne er helt sikker
mere klar end de har været før og det er vi så
nødt til også at være. Spiller vi op til vores
bedste i begge ender af banen har vi gode
chancer.
Hviledagen i dag
er gået med en formiddagstræning og møde omkring
de kommende begivenheder. Om eftermiddagen var
Nødde og jeg ude og få vores skræddersyede ting
”fittet”. De sad lige i skabet:-) Herefter havde
vi besøg af vores kærester og familier i OL
byen. Den danske delegation har hver dag nogle
gæstekort til OL byen, som man kan søge om. Så
de fik lige set hvordan vi bor mm. og spist et
enkelt måltid med os i spiseteltet.
Her til aften har
jeg fået behandling på mit venstre bag lår.
Under opvarmningen til Tysklandskampen fik jeg
en minimal forstrækning. Ikke noget der holdt
mig fra og spille og forhåbentlig heller ikke
noget der kommer til det i de næste kampe.
Nu venter så
kampen mod kroaterne og mon ikke det nok engang
bliver spændende.
Vi skrives
Bo
|
|
|
|
Nederlag Kroatien
Tja.. det er ikke
det fedeste at ryge ud lige inden medalje
kampene. Jeg havde både håbet og troet vi kunne
klare os bedre. Vi nåede desværre aldrig helt at
finde melodien under denne slutrunde.
Mod kroaterne
havde vi bestemt chancen og vi kom godt igen
efter en rigtig skidt start. I de afgørende
minutter var de desværre en anelse skarpere end
os. Så desværre er OL slut for os i denne
omgang... Eller det er det så ikke helt. Af
uforklarlige grunde er der i Håndbold og kun
håndbold indført placerings kampe. Kampe uden
nogen former for værdi. Der er hverken kval
eller prestige på spil. Derudover er det sidste
man har lyst til, når man har misset chancen for
medaljer, at skulle spille ligegyldige kampe.
Jeg har tænkt og tænkt, men kan ikke finde noget
positivt eller anvendeligt ved de kampe. Men
lige meget hvad så skal vi nok spille dem.
Eneste
programpunkt dagen derpå var en times ceremoni
for de seneste danske medaljetagere. Så folk fik
sovet længe og slappet godt af. Om aftenen var
jeg endnu engang ude og spise med Louise og de
gamle på en lokal kinesisk restaurant.
Vi Skrives
Bo
|

|
|
|
Placeringskamp
Rusland
Dagen for første placeringskamp var så oprindet.
En meget mærkelig kamp vi ender med at tabe på
en sidste sekunds mål. For mit eget vedkommende
blev det heller ikke den store oplevelse og jeg
spillede noget der lignede 5 min. Ved at tabe
vandt vi retten til at spille kl 08.00 søndag
morgen. Det skal nok blive en særpræget
oplevelse og jeg kan sige at det bliver første
gang for os alle sammen. Da vi spillede
placerings kampen tidligt var der god tid til
lidt shopping efter. Så jeg drog med Nødde +
fruer til silkemarkedet for at hente vores
skræddersyede tøj og købe lidt gaver med hjem
til familien. Når man ikke kan have metal med
hjem må man finde på noget andet;-)
i dag Lørdag var
der frivillig udflugt for den danske OL lejr til
Muren. Kort om den kan siges at den er flot at
se på men et helvede at gå på. Det er virkelig
hårdt og det er endda selvom vi tog en gondol
derop og en rutsjebane ned. Specielt rutsjebanen
var sjov og vi kunne, hvis det ikke havde været
for en langsom kinesisk familie, have fået
alvorlig meget fart på. Turen foregik på en
flere kilometer lange metalbane og på en ”kælk”
udstyret med bremse. Undervejs på banen var der
udstationeret kinesere til at sidde og råbe
slowdown. Det var vist også meget godt de gjorde
det:-)
Vi Skrives
Bo
|

|
|
|
Korea og
afslutning
Vores sidste
aktion til dette OL blev en hyggelig morgen
seance mod Korea. Heldigvis afveg vi lidt fra
tidligere programmer op til en kamp. Dvs. vi
kunne nøjes med at spise mad 1 time og 45
minutter før kamp. De andre dage havde det været
ca. 3 timer før kamp. Vækkeuret kunne derfor stå
på 6 og ikke lidt i 5. Det tidlige kamp
tidspunkt viste sig at passe os betydeligt bedre
end koreanerne. Gassen fes ud af dem i 2.
halvleg og de endte med et nederlag på 11 mål.
En fin afslutning på en meget skuffende
turnering fra vores side. Det var bare ikke helt
godt nok. Det er bestemt ingen skam at tabe til
Kroatien, men det spil vi præsterede under
turneringen var skuffende. Vi burde efter så
lang tids forberedelse have fået det til at
glide bedre! Specielt er det bittert at det lige
er til et OL det skal gå galt for os. Nu er der
ikke andet for end at revanchere det til VM også
igen prøve at kvalificere os til OL i London.
Resten af dagen
var fri og de fleste valgte at få sig en enkelt
lille lur. Om aftenen var der frivillig
deltagelse i afslutnings ceremonien. Den er knap
så officiel som åbningen og atleterne har ikke
så stor en rolle. Vi var 5 fra holdet der
deltog, men stadig en masse fra Danmark. Vi
lagde desværre ud med at stå og svede 1½ time
under stadion, hvilket fik os til at fortryde vi
var taget med mange gange. Det ændrede sig nu
hurtigt efter vi kom ind og jeg vil bestemt ikke
have været den oplevelse foruden. Tilbage i OL
byen havde de tilbageblevne fra den danske lejr
indrettet et udendørs lounge område, hvor alle
sad og hyggede sig. Det totale alkohol forbud,
der har været under OL, var blevet ophævet denne
sidste aften og der blev derfor budt på en
forfriskning eller to. Flere fra den danske lejr
havde valgt at ligge deres OL tøj frem og
området fungerede derfor også som en stor
byttebørs. Nogle byttede meget og andre fik sig
bare en ØL. Alt for hurtigt fik vi tørlagt den
danske delegation og for dem der havde lyst til
at feste videre foregik det downtovn.
Mandag var det tid
for den lange hjemrejse og nogle var mere
klatøjede end andre. Der var afgang fra OL byen
kl 10.30 og hjemkomst i Kastrup ca .19 dansk
tid. En god lang rejse på 14½ time. Jeg skal nu
ikke brokke mig, da vi havde direkte fly. Louise
var afsted kl 05 og jeg hentede hende i Billund
kl. 22. For mine forældre gik det endnu værre
pga. forsinkelse. De var afsted ca. 40 timer med
en overnatning i Shanghai.
Det var så alt for
denne gang.
Vi skrives
Bo
|
|
|
|
|
|
|
|
Til
toppen |
|
|