Herunder kan du løbende læse de mange spændende, sjove og interessante ting Bo Spellerberg bliver spurgt om.
Du kan stille ham et spørgsmål omkring lige det du er nysgerrig efter at få svar på. Vi kan dog ikke garanterer at Bo Spellerberg når at svare på alle spørgsmål, ligesom vi forbeholder os retten til at sortere i de stillede spørgsmål.

 

Spørgsmål: Hej Bo. Tysken kommer!! Pas på... Ærgeligt i ikke slog island idag! Hvordan er det at spille overfor spillere, der har samme tøj som du selv har på, på billedet (KIF) og for Team Barolo? Hvilken titel er i øvrigt din bedste? EM må stå højt, men du er også landsmester, og hvor vil OL rangere? Held og lykke fremover! Ingen grund til at gøre det ligeså spændendene de næste par kampe... P.S. Hvad er din sjoveste oplevelse ved OL i OL-byen?

Mads


Svar:
Hej Mads

Tysken kom... Men de fik heldigvis en over Næbbet!

Det er nu ikke så usædvanligt at spille mod hold som spiller i noget tøj man selv har fejret så store triumfer i. Men ærligt talt er det ikke tøjet men titlerne der egentlig betyder noget. Det er klart at af de titler du nævner ligger EM højest og derefter landsmester. En OL titel vil nu toppe det hele... I hvert fald lige indtil der er landsmesterskaber igen:-)

Jeg vil ikke sige at der har været nogle enestående sjove episoder i OL byen. Men det er generelt sjovt at se det store spænd mellem atleterne. Fra de små gymnastik piger til de kæmpe basket spillere. Der er noget for en hver smag her!

Mvh Bo


 

Spørgsmål: Heej Bo jeg er bare din støste fan. jeg spiller også i nummer 8 på mit kulb hold, det bedste tal i verden. hvorfor spiller du i nummer 13 på landsholdet.? har du selv valgt det? hvordan er du blevet så god til det med inspil til stregen? synes du i har store muligheder for at vinde guld, som det står til lige nu? Jeg håber i vinder OL GULD. hvordan kan det være, du ikke får så meget spille tid, når du gør det godt. som du gør for det meste...? store OL hilsener fra din STØSTE FAN

mathilde


Svar:
Hej Mathilde

Jeg spiller i nummer 13 på landsholdet pga. at det var det jeg fik tildelt da jeg kom med. Jeg har siden haft mulighed for at skifte, men syntes ikke der var den store grund til det. Det skulle jo helst ikke være sådan at man kun er i stand til at spille i et nummer. Jeg ønsker ikke at være overtroisk på det område.

Mht. at kunne spille stregen er det selvfølgelig noget jeg har trænet meget og været opmærksom på. Derudover tror jeg til dels også det er en evne man har. Dvs. om man har blik for spillet og hvornår man skal spille bolden.

Mht. guld så tager vi lige nu en kamp af gangen. Spiller vi op til vores bedste har vi chancen. Men de andre hold er også gået en del frem. Så at vi spiller godt er måske ikke nok... Vi skal spille fantastisk!

Det sidste spørgsmål er der nok kun er der kan svare på og hans navn starter med U. Men tak for støtten.
 

Mvh Bo


 

Spørgsmål: Hej Bo! Tænkte på om der er andre af spillerne der blogger ligesom dig??? Og hvis, hvor kan jeg så finde deres?? Go kamp i dag - krydser alt hvad der er muligt for at i hiver en sejr hjem.
Pernille


Svar: Hej Pernille
Jeg er rimelig sikker på at jeg er den eneste som skriver blog. Desværre.

Mvh Bo


 

Spørgsmål:
Heej Bo ;)<3
Din største fan skriver igen. :) - hele landsholdets fan :b Hvem skal du sove med under OL? Laver i dagbog til OL? (det er altid så spændende at læse om) Når landsholdet er samlet spiller i så altid fodbold- Sjælland mod Jylland? - Hvad er holdene og hvor mange kampe har Sjælland vundet og hvor mange har Jylland? og laver i noget i stil med det der ministeriet igen :D Jeg vil ønsker dig og holdet mange gange held og lykke ;) jeg tror på at i går hen og vinder guld, i er jo verdens bedste :) Knus Rikke :)

Svar:
Hej Rikke
Det meste står allerede i mine indlæg.
Men vi har ikke ministerier denne gang. Ulrik mente ikke det var så relevant når vi var del af et stort dansk OL hold.

Ja vi spiller altid Jylland mod København(sjælland). Begge kampe hernede er blevet uafgjort.

Mvh Bo


 

Spørgsmål:
Heeej SuperStar (:
Er du klar til OL? Til at fyrer den max af ? (: Vil Egentlig bare hører om du har hørt fra nogle fans der spørger om dit mobil nummer, eller lign.?
Hilsen Charlotte, hende der gav dig gave mod det udvalgte hold (:

Svar:
Hej Charlotte
Først mange tak for gaven.
Det hænder da af og til at der bliver spurgt efter det. Men det er nu yderst sjældent. Generelt er det ikke noget jeg udleverer mm. der er en god grund.

Mvh Bo


 

 


Spørgsmål:

Hej Bo
 Hvad er din målsætning med OL- Præmieplacering ? top 5 eller hvordan ?

Svar:
Hej Jacob
Vores målsætning er rimelig klar... Vi går efter guldet og vil som minimum have metal med hjem. Andet vil nok være en skuffelse. Med et europamesterskab i ryggen ved vi at det kan lade sig gøre. Derimod ikke sagt at det lykkedes for det vil endnu engang kræve at det hele går op i en højere enhed. Derudover er det første gang vi er med til et OL og vi har derfor ingen erfaringer fra det at trække på. Selve kampafviklingen er også noget nemmere, idet man aldrig spiller 2 dage i træk. Under EM var det sandsynligvis til vores fordel at kampprogrammet var mere presset, da vi brugte mange spillere. Hvorimod et hold som Kroatien, der spiller med få markante spillere bliver mere trætte. Så der er nogle ubekendte faktorer, men jeg føler vi står godt rustet.

Mvh Bo


 


Spørgsmål:

Hej Bombergun!
Skal du havde ringene på skudarmen hvis I napper guldet!?? Er der tid til forskellige vandkampe i badelandet.....

Svar:
Hej Mikkel
Nu er jeg personligt ikke tilhænger af tatoveringer på min egen krop. Så skulle vi gå hen og vinde guld bliver det fejret... Men ikke med en tatovering! Men måske jeg kan overtale en af mine venner til at få den på mine vegne?

Mht. vandkampene kan du læse indlæg om lalandia:-)

Mvh Bo


   
Læs Bo Spellerbergs beretninger her...