Frøs Lederpris 2015 i Sønderborg gik til Stine Gørtz
 

Den 10. november blev Frøs Herreds Sparekasses lederpris for Sønderborg uddelt. Prisen gik til Stine Gørtz fra Sønderborg Volleyball Klub og blev overrakt af filialdirektør Michael Tamstrup fra Frøs.

Frøs overraskede den Stine Gørtz fra Sønderborg Volleyball Klub under træningen på AGS . Bestyrelsesformand og volleykammerater var mødt op og hyldede Stine Gørtz, da Frøs Lederpris blev overrakt.

Stine Gørtz har fået sin volleyball opdragelse i Sønderborg Volleyball Klub. Hun giver nu alle de oplevelser og erfaringer hun har fået i sin aktive karriere, der tæller ungdomslandshold og divisions volleyball, tilbage til ungdomsholdene i Sønderborg Volleyball Klub.

Stine virker som inspirator til at få kids volley op at køre i flere folkeskoler i Sønderborg. Træningen af Dame Ungdom 16-18 år holdene begynder nu at bære frugt, og Sønderborg har for første gang i mange år fået en fast starter på Dame ungdomslandsholdet, Freja Gørtz. Holdet har i år fået en rigtig flot tilgang af nye spillere, der har stort potentiale i sig.

Samarbejdet med Sønderborg Talent Akademi har Stine også hjulpet til med at få op og stå. Den ekstra tekniske og volleyball specifikke træning begynder nu at give gode resulter ved spillerne. DU 18 holdet slog i deres sidste Danmarks serie kamp topholdet fra Ubberud/Odense så det tyder godt for fremtiden.

Bestyrelse i Sønderborg Volleyball Klub har Stine også en finger med i.


”Det er en stor glæde at uddele Frøs Lederpris. Stine Gørtz har vist, at en stor og frivillig indsats virkelig betyder noget for det lokale samfund ? vi ønsker hende et stort tillykke", udtaler filialdirektør Michael Tamstrup

Stine Gørtz belønnes med Frøs Lederpris 2015 for Sønderborg. Sammen med prisen følger en check på 5.000 kr.