Hvordan har taget på huset det egentlig?

 

Et nyt tag giver også muligheden for at få det længe ønskede ovenlys i stuen

Taget på huset er ikke sådan noget, man kigger på, når man tøffer rundt og slår græs eller sidder og læser i liggestolen under æbletræet. Det er der bare, og man har en forventning om, at det holder i rigtig mange år.

Men det kan være godt at tjekke taget og måske gøre noget ved det, hvis det har mange år på bagen. Et tag i Danmark udsættes for både regnvand, sne, frost, stormvejr og solens UV-stråling. Det er noget af en udfordring. Det er også en stor udgift, hvis der for alvor er noget galt med taget, og derfor er det en god idé at kigge det efter, måske med en fagmand, og vurdere, om det trænger til en kærlig hånd.

Ovenlys

Almindeligt tegltag kan normalt holde omkring 50 år og tagpap omkring 30 år. Det er længe, men det ændrer ikke ved, at det kan være en god idé at tjekke taget. Der kan være råd i undertaget, revner i tagpappet, ødelagte tagsten og utætheder langs sammenføjninger, eksempelvis ved skorstenen.
Og når man alligevel er ved at gennemgå taget, så er det måske tidspunktet til at opfylde drømmen om ovenlys, hvis håndværkerne alligevel skal i gang.

I rum, som kan virke mørke om vinteren, kan ovenlysvinduer give et tiltrængt løft. Det er naturligvis en ekstra investering, men det er også med til at løfte glæden ved boligen og oplevelsen af rummene, så det er værd at overveje.

Lave renter

Netop med det meget lave renteniveau, der er for tiden, er det måske det rette tidspunkt at overveje lidt større forbedringer på boligen med et realkreditlån fra Totalkredit gennem Frøs Sparekasse.

Er du i gang med investeringer som et helt nyt tag og måske isætning af ovenlysvinduer, så er det et fint tidspunkt i lyset af de historisk lave udgifter til renter. Kom ned i Frøs Sparekasse og få en snak med din rådgiver.