Tjek huset før skybruddene kommer

 

Mens børnene hopper rundt i vandpytter, synes du nok, det er knapt så sjovt med regn, når det giver vand i kælderen. Det er ikke til at sige, hvor skybruddene rammer. Men mange vandskader kan undgås, hvis man er lidt opmærksom. Derfor er det en god ide at tjekke huset på forhånd. Du kan bl.a.:

  • tjekke om kloakken har frit løb mod gadens kloak
  • holde vinduer i kælderen lukket
  • lukke for udluftningskanaler der kan komme vand igennem
  • sørge for at riste og afløb fra tagrender har fri passage
  • undgå træværk eller anden vægbeklædning i kælderen. Det suger vand
  • undgå at lade værdifulde ting være på gulvet i kælderen
  • bruge stålreoler til opbevaring i kælderen
  • lægge flisegulv i kælderen. Det suger ikke vand og er nemt at gøre rent
  • tjekke at lyskasser er tætte og er rengjort for blade
  • tjekke at sokkel og vægge til kælderen ikke har revner
  • overveje om der skal højvandslukke på afløb i kælderen.

En anden ting, du bør undersøge, er om grunden hælder ned mod huset, og om huset ligger lavt i forhold til andre huse i området. Kan vandet ganske enkelt komme væk fra huset?  

Har du brug for at lave boligforbedringer? Book et møde og hør mere om dine muligheder.