Udfyldelse af Helbredsoplysninger i forbindelse med rådgivningsmøde om pension

Hvis du har aftalt et møde med din rådgiver omkring pension, dækning ved nedsat erhvervsevne og død, kan det være nødvendigt at udfylde en helbredserklæring.

Vær opmærksom på at helbredserklæringer skal udfyldes på computer, indsendelse af dokumentet er ikke muligt via Tablet.

I mødeindkaldelsen fra din rådgiver fremgår hvilken erklæring du her skal udfylde. Tryk på ønskede link og vælg åben - alternativt kan du kopiere linket direkte ind i din webbrowser og derfra åbne. Erklæringen åbner separat fra netbanken som et PDF-dokument, der er ejet af pensionsselskabet, og de oplysninger du indtaster i dokumentet er derfor ikke tilgængeligt for netbanken eller din rådgiver.

Du har mulighed for at indsende erklæringen direkte, eller gemme den på din computer.

Når du har udfyldt erklæringen, vil du blive bedt om at signere med NemID, for at underskrive de oplysninger du har angivet. Du skal være opmærksom på, at du med din signering samtidig giver pensionsselskabet samtykke til at registrere og opbevare dine helbredsoplysninger, samt indhente yderligere oplysninger, hvis dette er nødvendigt for pensionsselskabet. Du kan læse mere om dette i erklæringen.